Mottaker: | CARL SNOILSKY |
Datering: | 29. juni 1890 |
Sted: | MÜNCHEN |
Tekstvarianter | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Faksimile |
Kære ven,
Du undrer dig visst over at jeg endnu ikke har besvaret dit brev, som jeg for snart 14 dage siden havde den glæde at modtage. Men grunden til min taushed har været den at jeg gerne med fuld bestemthed vilde kunne meddele dig, hvorvidt vi vil være at træffe hersteds omkring midten af næste måned.
Det havde nemlig været vor plan også iår at tilbringe sommeren nede i Tyrol. Men herfor stiller der sig vanskeligheder i vejen. Jeg er nemlig for tiden optaget af et
nyt dramatisk arbejde, hvis fuldførelse desværre, af forskellige grunde, er blevet betydelig forsinket. Og uden at kunne medbringe det fuldfærdige første koncept til stykket forlader jeg ikke München. Men der er liden eller ingen udsigt til at jeg i Juli vil kunne bringe det så vidt færdigt.
Faksimile |
Det er derfor al sandsynlighed for at vi må blive her i staden til helt ud over høsten og det vil da glæde os meget at træffe sammen med eder til den af dig omskrevne tid. –
Den bevægelse, som «Gengangere» har fremkaldt i Paris, var for mig særdeles tilfredsstillende. Men det har berørt mig pinligt at ikke grev Prozors oversættelse blev benyttet ved opførelsen dersteds. Hvad årsagen hertil var véd
jeg ikke; men ofte, når jeg tænker på sagen, bebrejder jeg mig selv at jeg ikke formelt nedlagde min protest, om den end ikke vilde have været af nogen praktisk virkning. Grunden til at jeg ikke protesterede var for øvrigt den at grev Prozor selv i et brev til mig udtalte som sit ønske at sådant ikke skulde ské. Men alligevel, – det vilde gøre mig usigelig ondt om sagen hos ham, hvem jeg skylder så meget, skulde have fremkaldt nogen misstemning imod mig. Får du anledning dertil, beder jeg dig sige ham dette. –
Faksimile |
Og hermed beder jeg dig og grevinde Snoilsky modtage vore hjerteligste hilsninger og et Velkommen til München!
Din hengivne
Henrik Ibsen.